Forskere ville have fakta i debat om kernekraft - men forplumrede den i stedet med misinformation

En håndfuld danske forskere ville gerne indtage rollen som overdommere i debatten om atomkraft.

De ville med en rapport definere de ydre rammer inden for hvilken debatten om kernekraft skulle holdes.

De udgav derfor en rapport om kernekraft som skulle sætte tingene på plads med oplysninger og kendsgerninger.

Desværre mislykkedes forskerne med at basere debatten på fakta, da de informationer som forskerne selv bringer på banen, er mangelfulde og i visse tilfælde misvisende eller decideret forkerte.

Den rapport som adskillige danske universiteter lagde navn til, var fyldt med faktuelle fejl, trods at den netop hævdede at være baseret på fakta.

Blandt de mest bemærkelsesværdige fejl er en besynderlig påstand om at kernekraft ikke egner sig som supplement til sol og energi

Konkret påstand fra rapporten:

Atomkraft og vindkraft har derfor det tilfældes, at de gerne skal køre som de først prioriterede enheder i vores elproduktion og derefter suppleres af mere fleksible enheder

Men det er jo ganske enkelt faktuelt forkert. Vind og sol afhænger fuldstændig af naturens luner, mens et kernekraftværk med flere reaktorer kan levere strøm on demand.

Kernekraftværker kan levere året rundt, døgnet rundt og man kan skrue op og ned efter behov. Og har man flere kernekraftværker, har man et meget fleksibelt energisystem.

Men forskerne har ikke blot underkendt kernekraftens potentiale som kernen i et fleksibelt ikke-fossilt energiforsyningssystem.

Forskerne misinformerer også omkring hvor lang tid det tager at bygge et atomkraftværk.

Konkret påstand fra rapporten:

I dag er byggetiden på et atomkraftværk i Vesteuropa ca. 15 år målt fra byggestart til ibrugtagning. Hertil kommer en planlægningstid på i størrelsesordenen 5-8 år.

Forskerne kommer altså frem til at det tager 23 år fra beslutning til operationsklart værk.

Selv Finlands helt usædvanligt meget forsinkede kernekraftværk Olkiluoto 3 tog dog ikke så lang tid af få bygget.

Typisk tager det under halv så lang tid som forskerne hævder.

Samlet set virker rapporten ikke som et værdineutralt beslutningsgrundlag eller et neutralt oplæg til diskussion.

Det virker snarere som om man på forhånd har besluttet sig for at kernekraft ikke er en gangbar løsning i Danmark og så har man efterfølgende udvalgt sine "fakta" på en måde som understøtter den beslutning.

Faktanotatet

16 førende forskere får fakta på plads: Fordele og ulemper ved atomkraft i Danmark | Ingeniøren

Forsker angriber notat om a-kraft i Danmark: 7 løse påstande og faktuelle fejl | Ingeniøren