Han lavede en knallertlyd. Så fik Coldplay et problem

I 2005 blev Coldplay slået på den britiske singlehitliste af en animeret frø. Stemmen bag frøen begyndte som en svensk teenagers imitation af en knallert. Det er en lidt vanskelig konkurrent at forberede sig på.¹²

YouTube-kanalen Synthet har fortalt historien om Crazy Frog. Den begynder længe før hitlisten, hos Daniel Malmedahl, der i 1997 var 17 år og god til at lave motorlyde med munden.²

Han optog sin knallertimitation. Ifølge Synthet spillede vennerne den til fester, og lyden fandt senere ud på nettet. På det tidspunkt havde den hverken en frø eller en pladekontrakt. Den havde bare omdrejninger.

Frøen kom bagefter

I 2003 fandt animatoren Erik Wernquist lyden og lavede en figur til den. Han var ved at bygge en portfolio for at få arbejde. Resultatet blev en kort animation med navnet The Annoying Thing, den irriterende ting.²

Det var en varedeklaration med usædvanlig god dækning.

Synthet har også fundet det gamle animationsforum, hvor Wernquist viste sit arbejde frem. Her fik han forslag om at gøre figurens øjne asymmetriske og give den bukser på. Øjnene blev ændret. Bukserne kom aldrig med.²

Malmedahl havde altså lavet stemmen. Wernquist gav den en krop. Internettet havde nu fået noget, det både kunne sende videre og blive træt af.

Coldplay blev nummer to

Frøen blev siden brugt til at sælge ringetoner. Og i 2005 fik den en version af Axel F, Harold Faltermeyers melodi, som allerede havde været et britisk hit i 1985.¹

Det gamle nummer havde dengang nået andenpladsen. Med frøen nåede det førstepladsen.

Samtidig udgav Coldplay Speed of Sound. Bandet måtte nøjes med nummer to. Ifølge Official Charts solgte Crazy Frog over 113.000 eksemplarer mere end Coldplay i kampen om toppen. Frøen blev der i fire uger.¹

Der ligger mange års øvelse bag et stort rockband. I dette tilfælde viste det sig også at være nyttigt at kunne sige som en knallert.

Der fulgte mere med end en lyd

Mens frøen underholdt på hitlisten, undersøgte det britiske reklametilsyn ASA forretningen omkring den.

I sin årsrapport for 2005 beskriver ASA en Jamster-kampagne med Crazy Frog og andre figurer. Kunder troede, de købte en enkelt ringetone, men tilmeldte sig uden at vide det et abonnement. Tilsynet gav klagerne medhold. Det vurderede også, at reklamerne appellerede til børn; 33 klagere fortalte om store telefonregninger til deres børn.³

Jamster bestred afgørelsen og fik den prøvet igen. Resultatet blev stående, selv om ordlyden blev ændret.³

Dermed havde en lyd, som venner sendte rundt for sjov, fået en ganske anden funktion. Den kunne lokke folk ind i en aftale om at betale igen.

Det er måske den mest genkendelige del af hele historien. Man kommer for at få et øjebliks underholdning og opdager senere, at nogen har planlagt et længere forhold.

Frøen fik aldrig bukser. Til gengæld fik den abonnementsvilkår.