Biden mere bekymret for Israels omdømme end 20.000 dræbte kvinder og børn
Det er svært at beskrive den situation som udspiller sig i Gaza. Det er en af de mest brutale krige imod en civilbefolkning i nyere historie.
USA har leveret mange af de bomber som Israel har slået titusindvis af uskyldige civile ihjel med.
Nu virker det som om det endelig dæmrer for Biden. Måske fordi Demokraten er desperat efter genvalg. Hans betingelsesløse opbakning til Israels brutale krig er upopulær blandt hans egne vælgere.
Med øget bekymring og internationale øjne rettet mod konfliktens eskalering i Gaza, står USA’s præsident Joe Biden nu over for en gordisk knude i sine forsøg på at tale Israels premierminister Benjamin Netanyahu til rette. I en verden, hvor diplomatiske forhold vejer tungt, er tonen imellem disse to ledere blevet mere anspændt.
I et nyligt udspil har Biden tydeligt udtrykt sin utilfredshed med Netanyahu og hans administration, både privat og offentligt. Den amerikanske præsident har advaret om, at de vedvarende civile tab i Gaza ikke alene er en tragedie for menneskerettighederne, men også er dybt skadelige for Israels internationale image og position.
“Det er imod hvad Israel står for, og jeg tror det er en stor fejl,” erklærede Biden i en interview med MSNBC.
Ved en tale efter en generalforsamling kom det endda til at krydse Bidens læber, at han og Netanyahu skulle have et “komme til Jesus-møde,” en vending som fanger essensen af frustration og et desperat behov for en forandring af kursen.
Det er et komplekst dilemma for præsidenten, der ønsker at opretholde et solidt forsvarsforhold til Israel, mens han også forsøger at være fortaler for menneskerettigheder og internationale normer.
Til trods for internationale opfordringer og Biden’s insisteren, har Netanyahu gentagne gange afvist at give indrømmelser eller nedtone omfanget af de militære aktioner. Selvom han er blevet mødt med rapporter om stigende civile ofre og en forværret humanitær krise i Gazastriben, tyder meget lidt på, at den israelske leder har i sinde at ryste på hånden.
For Biden er dilemmaet tosidet: på den ene side findes et ønske om at sikre Israels sikkerhed og robuste forhold til denne vigtige allierede i Mellemøsten, og på den anden, en bevægelse imod at fremme menneskerettigheder og diplomatiske løsninger på internationale konflikter. En fortsat hård linje fra Netanyahus regering kunne betyde et alvorligt tilbageslag for Bidens udenrigspolitik og hans administration generelle agenda.
Som samtalerne skrider frem og de to ledere fortætter deres politiske dans, står verden og iagttager med bekymring, hvordan dette forhold vil udvikle sig. Vil Biden være i stand til at overtale Netanyahu til at lægge en mere restriktiv tilgang til konflikten? Eller vil Bidens forsøg vise sig at være forgæves i lyset af Netanyahus faste forpligtelse til en hårdkogt strategi?
Dette er spørgsmål af stor betydning, ikke kun for USA og Israel, men også for den bredere internationale stabilitet og fremtidig fred i regionen. Mens Biden måske kan føle, at han har ryggen mod muren, viser hans ihærdige indsats og klare tale en beslutsomhed om at søge forandring. Kun tiden vil vise, om dialog kan bryde igennem stålet i Netanyahus forsvar og omfatte en mere håbefuld fremtid for alle involverede parter.
Og hvorfor virker Biden så meget mere optaget af siit eget genvalg og Israels omdømme end om reglerne for krig bliver brudt og civile dræbt i Gaza?
Danmarks magasin om identitetspolitik – #idpol, men også om væren og eksistens, og essens og identitet.
