bliv soldat få en uddannelse få et job og fød nogle børn og nu skal du i krig

Kampen om de unge kvinder er hård.

Forældrene har også været i spil. De har rådet deres døtre til at få fine og lange uddannelser. Jo længere og jo mere ubrugelig, jo bedre. Feministerne bakker op.

Arbejdsmarkedet har længe gjort krav på dem og feminister har kæmpet hårdt for at stille kvinder til rådighed for arbejdsgiverne. Alt for at få kvinder væk fra familien

Nu vil militæret også have fat i de unge kvinder og uddanne dem til soldater. Her klapper feministerne igen. Kvinderne skal ud på slagmarken, hellere det end den forhadte moderrolle.

Men sørme om det ikke også er begyndt at dæmre for vores kloge forsamling af æggehoveder i Folketinget at der skal fødes børn i et samfund. Så nu skal kvinderne alligevel være mødre.

Der er uden tvivl nogen som kan det hele. Nærmest på een gang.

Men, og her gætter jeg, mon ikke at ovenstående punkter ser udmattende ud for mange kvinder?

Vi har i stigende grad indrettet samfundet på en måde så en kvindes mest fertile år er optaget af alt muligt andet end familiedannelse og børnefødsler.

Mon ikke det har været medvirkende til at fødselstallet nu er langt under det nødvendige for at sikre kommende generationer.

Nu stiller man så kvinder i udsigt at de skal være soldater også. Sammen med alle de andre ting som skal nås inden det kommer til forplantningen.

Det er ikke ligefrem betryggende for kvinder at blive stillet i udsigt at de bliver sendt til fronten hvis der bliver krig. Og næppe heller befordrende for lysten til at sætte børn i verden. Hvad hvis man har børn og der opstår krig - skal man så forlade sine børn?

Jeg ser en del ukrainske flygtninge. Nogle af dem er enlige kvinder, men mit indtryk er at langt hovedparten er kvinder med deres børn. Disse kvinder sender man jo ikke tilbage til Ukraine for at deltage i krigen - og hvis man gjorde, hvem skulle så passe børnene imens.

Der mangler simpelthen sans for realiteterne i de her spørgsmål.

Desværre ønsker politikerne slet ikke en demokratisk debat om de her ting. Enhver kritik af deres forslag om at ligestille kvinder og mænd i forhold til krig, bliver afvist og den som fremsætter kritikken bliver stemplet som reaktionær idiot fra 1950’erne.

Det er farligt for samfundet når politikerne ikke formår at forholde sig til den virkelige verden og laver politik alene ud fra abstrakte principper som ikke bunder i realiteter omkring almindelige menneskers tilværelse og vilkår.

Det virker for eksempel som om en del politikere ikke har forstået at kun kvinder kan føde børn. Og at den evne er begrænset til en mindre del af kvindernes levetid.

Politikerne har heller ikke rigtigt forstået at for de fleste mennesker, kvinder såvel som mænd, så er tid en af de mest begrænsede og begrænsende ressourcer.

Politikerne vil have mere af det hele, men borgerne må vælge til og fra.

Og i al ydmyghed vil jeg gætte på at det bliver svært både at sende flere kvinder i krig og samtidig få fødselstallene op på et bæredygtigt niveau.