Gå til hovedindhold

Jordemoder fik fartbøde på vej til fødende kvinde

Er der plads til konduite i dagens Danmark? Er der plads til resolut ageren, når det virkelig gælder? Åbenbart ikke. For politiet fastholder en fartbøde til jordemoder, Nan von Linstow, på Ærø, der uden tøven begav sig afsted i bil til en fødende kvinde med akut behov for hjælp. "Det plaskede ud med vand, og der er en risiko for navlesnorsfremfald. Den er lille, men den er der. Hvis livmodermunden har åbnet sig, er der er en risiko for, at navlessnoren kan ryge ud gennem hullet i livmodermunden, og hovedet går ned og trækker på den. Det kan forårsage iltmangel hos barnet," fortæller Nan von Linstow. Det ufødte barn var i risiko for at komme i iltmangel, hvilket kan give varige mén, for eksempel alvorlig hjerneskade. Det kan gøre et barn handicappet for livet. Jordemoderen burde have haft en medalje, men i stedet fik hun en bøde. Det er simpelthen for småligt af systemet. Det er ikke i orden. Hvad sker der når et system straffer borgere der agerer resolut? Med tiden bliver folk kuede og handlingslammede. Man bliver bange for at gøre noget forkert. Det er ikke en god udvikling. Systemet skal ikke knægte folkets selvstændighed og lyst til at agere handlekraftigt i farlige situationer. Når vi borgere iler hinanden til undsætning i livsfarlige situationer, skal systemet ikke stille sig i vejen eller straffe os. Fuld opbakning til Nan von Linstow her fra Folkets Avis. Nan von Linstow har anket bøden. Kilde: http://www.fyens.dk/aro/Hjalp…
Lennart Kiil er stifter af FOLKETS og redaktør på Folkets Avis. Han mener godt man kan oplyse og underholde på samme tid.